lørdag den 31. december 2011

Klar til nytårsaften

Jeg går rundt og hygger mig med at dække bord, lave lidt mad og bage lidt brød mens året rinder ud….. som det så smukt hedder.




Datteren og hendes familie kommer sammen med min far i aften, hvor vi skal hygge os med lækker mad og vin.
Nytårsmenuen er:

Culottesteg, stegt med hvidløg
hasselbagt kartoffel
persillerodspure
og en frisk sprød salat
 œ

Pære Belle Helene
œ

I ønskes alle et rigtigt godt nytår.

tirsdag den 27. december 2011

Skal vi ud og klippe græs inden nytår

Hold da op et fint vejr vi har haft i dag. Vi var i haven og kigge…. Rabarberen er ved at komme op…. Men det det bliver nu ikke til rabarberkompot til nytår ;-)


Juleroserne står med fine hvide blomster. Jeg synes de er smukke og har bare lyst til at plukke dem med ind. Måske kommer der et par stykker med ind i morgen.

Vi fik ikke fået tømt alle krukkerne i haven så nu står den spanske marguerit med knopper. Det er helt vildt… Sidste år lå der sne i haven og i år der 6-10 graders varme.


Ukrudtet og græsset gror… Jeg gider ikke gå i haven i juleferien. Men vi går og pjatter med om vi skal ud og klippe græs.  
I drivhuset er spinaten ved at komme op (og en masse hønsetarm) det bliver dejligt når vi kan høste den første spinat.

Jeg går og nyder juleferien sammen med manden. Det er skønt, vi spiller scrabble, snakker og hygger os.
I morgen skal vi til juletræ sammen med barnebarnet og hendes forældre. Jeg håber, det bliver hyggeligt.
- Det er godt nok mange år siden vi sidst har været til juletræ… Rundt regnet 20 år siden…

Nu vil jeg se om jeg kan finde et mønster på nogle papirsblomster til min nye vase….

God aften til jer.

fredag den 16. december 2011

Andesteg

Hvordan steger du en and? Blev jeg spurgt i dag. Ja…. Hvordan gør jeg…. Jeg langtidssteger den samme dag som den skal spise. Den passer sig selv og duften breder sig i hele huset.
Billedet har jeg lånt hos Gothenborg
Min opskrift kommer her.

Langtidsstegt dansk landand

Til 4-6 personer.
1 dansk landand, 3,2 - 3,4 kg., optøet (skal bruge 2-3 dage i køleskabet til at tø op)
groft salt, peber
2 æbler, gerne cox orange
15 svesker uden sten
1 l vand

Andebouillon
Vingespidser og hals
1 gulerod
1 løg
1/2 skive selleri
2 spsk. smeltet andefedt
fra anden
1/2 liter vand
salt, peber

Sauce
6 dl stegesky og andebouillon,
evt. spædet med vand
1/2 dl portvin
hvedemel til jævning
salt, peber
1-2 spsk. ribsgelé
1-2 spsk. balsamico

Indmaden tages ud og gemmes. Fjern det hvide flommefedt, der sidder indvendig ved gumpen, og gem det til saucen. Tør anden indvendig med køkkenrulle og gnid indvendig og udvendig med salt og peber.
Fyld den med æblebåde og svesker og luk med en kødnål og læg den med brystsiden nedad på risten.
Hæld 1 liter vand i bradepanden—sæt den i en forvarmet ovn v/130 grader alm. Ovn.
Lad den stege ca. 3,5 timer.
Vend anden og lad den stege videre med brystet opad i 1 3/4—2 timer mere. Altså ca. 6 timer.
Anden er stegt, når låret løsner sig let, eller når et prik med en stegegaffel i låret giver klar saft. Kerne temperaturen skal være 80 grader.

Partér anden og del dem i over- og underlår. Skær vingerne af i leddene. Skær de to bryststykker af skroget og flæk dem langs brystbenet. Skær derefter hvert bryststykke i 3 mindre stykker på skrå. Tag æbler og svesker ud og læg dem i bunden af en lidt mindre bradepande og læg andestykkerne ovenpå.
Når anden skal serveres så giv den 10-15 minutter under grillen til skindet er sprødt og kødet varmt.

- Imens anden steger koges Andebouillonen.
Skær halsen i mindre stykker. Brun hals, vingespidser og grøntsager i lidt af andefedtet, kom koldt vand ved og lad det koge i ca. 1 time. Si bouillonen, skum for fedt og gem den til saucen.
Hæld skyen fra anden og gem den til saucen.

Andesaucen.
Skum skyen for fedt, si den og hæld den over i en gryde sammen med andebouillonen. Lad den koge godt igennem og tilsæt vin.
Kog op og jævn med meljævning.
Smag til med salt, peber og ribsgelé. Kom evt. en lille smule balsamico i for at afbalancere smagen og justér farven med lidt kulør.
Servér anden med sauce, brunede kartofler, rødkål og halve æbler med ribsgele.

Tips
Der kan eventuelt serveres en frisk rødkålssalat af fintsnittet rødkål vendt i en god solbærsyltetøj.

søndag den 11. december 2011

Gør det selv pindtræ

Jeg har i en Tilda-bog set et træ med tværpinde på, til at hænge pynt på. Ville egentlig lave sådan et træ, men fik en ide til at lave træet af grene.


En potte
Et par grene
Søm
Ler
Mos
Pynt
Evt. stjerne

Sav en gren af i den højde du ønsker træet, læg 5-8 cm til.
Sav 4- 5 grene til i forskellige længder, mine grene er ca. 5-7 længere for hver gren.
Søm grenene på stammen.
Kom leret i en potte og tryk stammen 5-8 cm ned i leret.
Pynt leret med mos.
Træet er nu klar til pynt.

Y God 3. søndag i advent

tirsdag den 6. december 2011

Hjemmegjort

Da vores datter var en lillepige (hun er årgang 87) syede jeg disse julemus, et par i filt og et par i stof, som hun kunne lege med. Stofmusene er nu flyttet til næste generation sammen med en nissefamilie i strik.



Et år lavede jeg nissepar som sad i en halmring. Og året efter lavede jeg uldnisser. Uldnisser har jeg lavet en masse af. Nogle har jeg givet væk i små gaver. De var lavet parvis, mand og kone. De skulle kigge forelsket på hinanden ;-)

Nogle år efter lavede jeg nisser med figurtråd og tubestrik.


Nu var datteren med og vi lavede trylledejsnisser. Jeg har en familie hængende i entreen.



Så var der mange år hvor jeg ikke rigtig lavede nogle nisser. Og nu arbejder jeg på et par Tilda nisser, men det går kun langsomt frem. Gad vide hvilken jul De bliver færdige.

Y God 6. december til jer

mandag den 5. december 2011

Ingen jul uden

Datters lysestage.
For efterhånden mange år siden fik min mand og jeg en hjemmegjort julestage i gave.
Den er godt brugt og hører vores jul til. Af og til har stearinlysene brændt lidt langt ned, så den er blevet lidt sort. Nu bruger vi kun selvslukkende stearinlys.


Y God 5. december til jer

søndag den 4. december 2011

Adventsgren

I år har vi valgt at lave en adventsgren. En træstamme, hvor vi borede 4 huller til 4 spydstager, Et par lærkegrene, som vi sprayede med lidt lim og kom lidt guldglimmer på. 4 lys og vupti var adventgrenen klar til lys.


Vi tænder altid alle 4 lys hver søndag. Hvad gør I?  

Y God 4. december til jer

lørdag den 3. december 2011

Julemandens rendyr

Vi har fået et nyt husdyr. – Et rensdyr. Nemt at have på kost. Skal ikke luftes. Og når vi bliver trætte af den kan den komme på loftet.


Nemmere bliver det ikke.
- Den stod bare der i vinduet og sagde: Køb mig!
Lidt nyt nips skal der vel også til

Y God 3. december til jer

fredag den 2. december 2011

Hjertelig velkommen jul

Min mand og jeg har set nogle fine birkestamme hos blomsterhandleren som var pyntet med lys og hyacinter.
Vi var enige om, at de så, så flotte ud. – Men købe stammer, når vi nu har nogle syrener som skal saves ned… Ja, hvorfor så ikke bruge dem til pynt.
Mos fra skoven og et par glaslygter… Ja… Det ser måske lidt tamt ud om dagen, men om aften lyser de fint op.

Hjertet af blød enebær, er en genganger, den passer fint til den hvide fordør. Hjertet bliver gemt fra år til år. Så er det hurtigt at klippe enebæren af og komme nyt på.


- Nogle år har det gamle hjerte, fået noget guldspray og en ny sløjfe, hvorefter den er hængt op igen.

Y God 2. december til jer

torsdag den 1. december 2011

Juledekorationer

Julen banker på døren… Så jeg har lavet dørpynt i dag… Men det nåede at blive mørkt, før jeg blev færdig, så det får I ingen billeder af i dag.

- Men helt snydes skal I ikke. I søndags fremtryllede jeg et par juledekorationer uden gran.


Bloklysene er fantastiske, vi havde nogen af samme størrelse sidste år. Der er flere 100 timers brændetid i dem… Vi havde lys langt ind i januar…. Så er det jo bare at få dem tændt J

YGod 1. december til jer

onsdag den 30. november 2011

Nissedør bliver til…

Morfar har været i gang med en hemmelighed… En nissedør, som julenissen skal bruge når han kommer med kalendergaver.
Ideen udsprang af at vores datter og svigersøn bor til leje og der bor en familie til leje ovenpå. Så der kunne nissen ikke bo.
- Så var det at jeg så denne nissedør hos Mia. Det er en god ide blev alle enig om….. Morfar har så været i gang med finer, høvl og sandpapir og i aften skal den sættes op. Så nissen flytter ind i nat.

Færdig nissedør. Tror nissen kigger gennem nøglehullet

 



-  og så er vi klar til december…

tirsdag den 29. november 2011

Nyder livet

Jeg er verdens heldigste mormor.
Bellisfrøet på 20 måneder ringer for at sige: Mormor….
Så kan jeg da kun være den heldigste i verden og tænk der kommer en pige mere til marts.

Nå…. Jeg skal lige downloade den nye med Tim Christensen, for den er vildt god..

God dag til jer J

onsdag den 23. november 2011

2. julefrokost i år

Hu hej hvor det går....
I dag har jeg været til julefrokost for 2. gang i år. (3. gang hvis jeg tæller den med i januar). Sammen med nogle kollegaer i Herning. Vi piger hyggede os her i eftermiddag med den lille julefrokost. Nej hvor vi snakker….. Vi skulle nu også lige afholde et lille arbejdsmøde.

- I lørdags var vi inde og se Ørkens Sønner og ude at spise bagefter, som julefrokost på min mands arbejde. Ørkens Sønner var rigtig grinagtig. Selv om de en gang imellem er lidt for vulgær efter min smag. 2. akt var bedst blev min mand og jeg enig om.

Nu er det mørkt... Så savner jeg sommeren og haven... Og havestolene, hvor vi sad og nød en kop kaffe over en god snak.
Tror ikke jeg skal have aftensmad i dag…

God aften til dig

Hanne J

mandag den 21. november 2011

En ommer

Vores barnebarn, Bellisfrøet, skulle have nye bukser og da hun er vokset ud af mønstret og jeg vil lave nogle andre. Ja… så måtte et nyt mønstre til.
Jeg fandt et hos Stof2000, som jeg synes godt om. Bellisfrøet blev målt og jeg fandt frem til at om livet var det en størrelse og længden et nummer større.
Så det var lige at gå til.
Så jeg klippede og syede dem i søndag eftermiddag. Kørte hen til Bellisfrøet for et nyt mønstre skal lige passes til i længden.
- Men det passede ikke. De er simpelthen for store i livet og sad som et par hiphopbukser.  3 gange øv, der er både for- og baglommer på, så de tog faktisk lang tid at lave.
Nå… Men jeg må på hesten igen og lave dem et par nummer mindre i livet….


Ind imellem har jeg hygget mig med at hækle nogle små overfrakker til et par glasstader.  Det lykkes J

onsdag den 16. november 2011

Lej et juletræ

Hva´ ??? – Jo, på Bording Savværk kan man købe et grantræ/juletræ for 170 kr. afleverer det tilbage inden den 31. december og få et tilgodebevis. Det er da smart.

- Men nu har vi jo et plastiktræ. Hos os bruger vi ikke frisk gran pga datterens allergi. Til at begynde med var det lidt svært. Ingen juletræ og juledekorationer med gran. Vi har et plastiktræ og nogle grene af plastik som vi bruger.
Det giver dog også nogle fordele, træet kan står hele december uden at drysse gemmes og findes frem året efter.  
- Det er rigtigt sjovt at fortælle folk, vi har et plastiktræ… De bliver lidt underlige, og det er der vel ikke noget at sige til, når folk ved at vi spiser meget økologisk og går meget op i parabener, farvestoffer og gerne vil vide hvad vi stopper i munden.

Vi overvejer at ”leje” et grantræ til terrassen, så kan det står derude og lyse i den mørke tid. For det er jo gratis, ik´???

tirsdag den 15. november 2011

100 år

Vi har en kat, en gammel kat. Vi har haft den i tyve år her i begyndelsen af december. Jeg fandt et sted, hvor der stod af 20 katteår svarer til 100 menneskeår. Så en er en gammel dame.
Trille, som hun hedder, elsker rejer. Nytårsaften kan rejer altid få hende frem, hun gemmer sig under vores seng. Tun er også en af favoritterne. Når jeg åbner en dåse, kommer hun farende også helt oppe fra den modsatte ende af huset. Om det er lyden af dåsen eller lugten som tiltrækker hende, ved jeg i grunden ikke. Men hun kommer ikke når det er en dåse tomater, så det er nok lugten.

Tager lige en lur i solen
Der er lidt hund i katten. Når vi fløjter et par gange ud af døren kommer hun. Og så er hun begyndt at tigge, når vi spiser. Jeg synes godt at hun måtte få lidt godbidder, hun er jo en gammel kat og lever vel ikke evigt. – Og det har stået på et par år nu.

Trille ved godt, at hun ikke må ligge i sofaen. – Men hvad vi mennesker ikke ser når vi sover eller er på arbejde, ja det har vi vel ikke ondt af. Så er vi på toilet om natten eller når hun hører nøglen i yderdøren, hopper hun ned og ser noget så uskyldig ud.

Sygepasser er Trille også. Når vores datter var syg, da hun boede hjemme, sad katten ved siden af sofaen og passede på hende. Det samme gælder for vores barnebarn på 1½ år. – Jo, der bliver passet på os.

Så vi skal vel holde 100 års fødselsdag i december med tun og rejer.

søndag den 13. november 2011

Julehjerter

Et eller andet sted på nettet har jeg set et filthjerte med svampe.
- Det vil jeg også have. Så gik i gang med at tegne et hjerte, ikke svært. Så var det svampenes tur. Jeg er altså ikke godt til at tegne. Saksen klippede dem til.


Og så var det bare at gå i gang.
Den første var et gråt hjerte.  – Det duer ikke, men brun med fluesvampe, synes jeg ser fint ud.


Nu hænger der et par stykker på køkkenknagen.  Måske skulle jeg prøve noget andet end svampe. Men hvad???

God søndag til alle.

lørdag den 12. november 2011

Pebernødder

Det var nu ikke mening at jeg skulle bage pebernødder i dag. Men i formiddags var vi i Fakta, hvor vi fandt nogle rigtig fine glas og de kaldte på pebernødder. Mente min mand. Så jeg bagte en lille portion, som vi så kan hygge os med.


I får lige min version af pebernødder, vi synes de smelter på tungen.
Pebernødder
Pebernødderne må gerne være små, på størrelse med en hasselnød,
så kan de være på 2-3 bageplader.

Til ca. 150 pebernødder                       
3 klumper á 50 stk.                               
125 g smør                                            
80 g sukker                                           
40 g sirup                                              
½ æg                                                     
180 g hvedemel                                    
1 tsk. natron                                         
1 tsk. ingefær                                       
1½ tsk. stødt kanel                               
Evt. smuttede mandelsplinter

Rør smørret luftigt med sukker og sirup. Bland et halve, sammenpiskede æg i. Bland melet godt med natron og krydderierne, og rør det i til sidst.
Ælt dejen sammen
Del dejen i kugler á 30 g. Rulles i pølser som skæres i 10 stykker.
De kan evt. trilles i  små kugler, som sættes ganske tæt på en bageplade med bagepapir. (50 stk. på en alm. Bageplade).

Tryk evt. en lille mandelflis ned i hver lillebitte kage.
Bages midt i ovnen ved 160 grader i ca. 15 minutter. (Varmluft 155 grader i ca. 10 minutter). Lad nødderne afkøle på pladen.

torsdag den 10. november 2011

Hundekoldt

Synes godt nok det er råkoldt…. Så jeg kom til at tænke på nytårsdag 2011 hvor vi var i Hvide Sande og gå en tur. Is på vandet og storm… Ja… Det stormer ikke og frosten bider ikke… Hvad piver jeg i grunden for???
– Men jeg fryser altså i dag og har lidt ondt i halsen. Så måske er det derfor.


I aften skal vi hygge hos min Far hvor vi skal spise langtidsstegt and, brunede kartofler, rødkål, halve æbler med gele og god sauce. Til dessert skal vi have ris ala mande. Og alt er hjemmelavet. Mumms…
Mortens aften er vel førjul uden gaver.
- Det bliver nok hyggeligt.
God Mortens aften til jer.

onsdag den 9. november 2011

Balsamico

Så kom turen til køkkenhylden… Jeg har 5 balsamico´er fandt jeg ud af. Det er da vildt… Men jeg bruger dem i grunden til mange ting.
Lidt i tomatsauce. Til varm kartoffelsalat. Olie-eddike dressing og marinader. Som smagsforstærker.  I æblemarmelade. Kogt ind til glace. Løgmarmelade.
Den bedste er en speciel balsam vinegar fra Tyskland. Den er rigtig god sammen med valnøddeolie. Den er helt fantastisk til olie-eddike dressinger. 2 dl koster 60 kr. så det er ikke hver dag den bliver brugt.
I morgen hedder det vist køkkenskabe...

tirsdag den 8. november 2011

Afrimning

Fryseren kalder… ”Jeg har is op ad siderne og at du skal kigger mig efter”…
-  Jeg hader at afrime fryseren. Hvorfor ved jeg ikke. Det tager jo ikke ret lang tid.
Tømme den. Starte føntørreren  og skrabe lidt is efterhånden. En spand sæbevand og en klud til at vaske af med. Et viskestykke og vupti er den ren.
Noter ned hvad der i grunden er i fryseren og hvad der hurtigt skal bruges.
En god halv times arbejde. Men jeg hader det.
-   Men nu er det overstået. Så er fryseren klar til at blive fyldt op med hjemmebagte flutes og birkes.
 God aften til jer.

søndag den 6. november 2011

Julestemning

Vi var på juleudstilling på Neder Kjærsholm i eftermiddags. Det er bare så fint og man får bare lyst til at det skal blive jul.
Der er dekoreret så det er en fryd. Der er dækket juleborde, og her mangler intet. Nisser, glas, hjorte, engle, sne, lys, træpynt, alt hvad hjertet begærer.
Billederne er lånt fra deres hjemmeside, da man ikke må fotografere indendørs.
Er bare så inspireret.




Det er et farlig sted.... For pengepungen..... ;-)


lørdag den 5. november 2011

Skallerund sø

Dagen startede med friskbagte boller sammen med vores datter, svigersøn og datterdatter. Hyggeligt.
Efter morgenmaden tog vi en vandretur rundt om Skallerund Sø. Der er så kønt. Og det tager ikke så lang tid at gå rundt om søen. Der er vel 2-3 km rundt. Hvorimod Bølling Sø tager 2-3 timer.
- Det er nu rart med et par søer i baghaven. Så kan vi hurtigt komme ud i naturen og få både frisk luft og lidt motion.
Her har I nogle billeder fra formiddagsturen.
Udsigt over Skallerund Sø
Klosterlund museum
Udsigt over søen
Vi fandt et par træer som ser nærmest menneskelig ud... De har da næser og med lidt fantasi....  kan det da godt ligne.


Så nu kan vi vel godt tillade os at spise en chokolademuffins..

mandag den 31. oktober 2011

Røde pølser??

Nej tak.
Hotdogs er selvfølgelig med ufarvede pølser.

Vi spiser helst ikke farvestoffer, og har derfor altid fået ufarvet pølser. Derfor er min hæklet hotdogpølse naturligvis uden farve… Ellers ligner de jo ikke;-)

I gennem sommer har det nu været økologiske pølser vi har grillet. Vi har fundet nogle gode økopølser hos Løvbjerg.
- Vi vil gerne undgå hydrolyseret hvedeprotein og det er efterhånden i mange pølser. Derfor bliver varedeklarationerne læst grundigt.

God aften til jer.

onsdag den 26. oktober 2011

Stjernebold

Lidt hæklerier er det blevet til. Mine fingrer gør knuder, når jeg hæklet rundt i små cirkler…
Efter mange små pauser er bolden blevet færdig. Og jeg er blevet ganske godt tilfreds med bolden.

Den skal i gemmekassen, til senere brug.


Ideen til hækleopskriften fra "Farmorfabrikken", som linker videre til opskriften.



Er ved at hækle en lille blå bil, men mangler noget skumgummi, så den kan blive helt færdig. Mønstret er fra "Haandarbejdsom".
God aften til jer :-)

tirsdag den 25. oktober 2011

Fedtebrød

Nu har jeg plukket havens sidste klematis... Så kan vi sidde og nyde dem mens vi drikker morgenkaffe og til aftensmaden. Det er jo mørkt og blæsende morgen og aften, så vi nyder dem inden døre.


En bitte fedtebrød kan man vel altid spise….


Så kom lige til at bage et par stykker eller tre.

God aften til jer

torsdag den 20. oktober 2011

Endnu en kalendergave

I går hyggede jeg med at sy denne frakke og hat til dukken. 40 cm stof = En dukkefrakke…
Mønstret havde jeg set i en ”Alt om håndarbejde” for mange år siden. I det allersidste blad jeg kiggede i, var den. Var lige ved at tro at jeg havde smidt bladet ud. – Men heldigvis…..

I weekenden kom jeg lige til at købe dette magasin om julen. Jeg har købt det før, synes godt nok der er kommet mange reklamer i. Hmmmm…. Men det synes jeg i øvrigt der er i mange magasiner. De er dyre og så er der masser af reklamer.

Nu vil jeg til at savle over ”Kongerigets kager” med Blomsterberg.