tirsdag den 10. december 2013

Det vigtigste julebag

Her er det ikke småkager der står øverst på ønskelisten..... Nej, det er hjemmebagte birkes.

Det startede med at vores datter på et tidspunkt ikke måtte mælk i en periode. Så vi bagte alt vores brød selv og derfor begyndte vi at bage disse birkes. De har fulgt os siden og er blevet en af vores faste juletraditioner.

Birkes

Ca. 25 stk.

50 g gær
3 dl mælk eller soyamælk / mandelmælk
2æg
1½-2 tsk. salt
1 spsk. sukker
180 g grahamsmel, speltmel eller andet groft mel
Ca. 350 g hvedemel
200 g smør/margarine (Mælkefri = Fri fra Coop)
Pynt:
1 æg
Birkes

Rør smuldret gær ud i kold mælk og rør 2 æg, salt, sukker og ca. halvdelen af melet i. Sigt resten af melet i efterhånden og ælt en blød, smidig dej, der stilles til hævning ca. 40 min.

   Vend dejen ud på et let meldrysset bord og rul den ud i to aflange plader. Læg tynde skiver koldt smør på 2/3 af dejen og fold den i tre lag ved at folde dejen uden smør ind først. Rul ud til smørret begynder at vise sig og fold igen sammen i tre lag. Gentag udrulning og sammenfoldning 2-3 gange mere, læg evt. dejen koldt mellem udrulningerne, hvis den bliver klistret.
Sidste gang rulles dejen ud til to lange smalle plader, der foldes i tre lag på langs. Skær ca. 5 cm brede stykker af og læg dem på bageplade, hvor de efterhæver 15-20 minutter. Pensl med pisket æg og drys tæt med birkes. Pas på, at der ikke løber æg ned ad siderne, så hæver brødene skævt.
Bages midt i ovnen ved 210-220o i 12-15 minutter.

Tips

Birkesene kan fryses.
 
Hen af vejen fandt vi ud af at vores datter, har problemer med bl.a. pollenallergi. Så nu bliver de bagt med almindelig mælk...
 
MEN birkes hører sig til, for at det kan blive jul :-)
 
God dag til jer.

fredag den 6. december 2013

Nettet er væk

Øv øv. 
Stormen har ødelagt vores net og tv. 

- Så nu vil vi holde tv og net fri til en gang i næste uge.

God weekend til jer.

onsdag den 4. december 2013

Igen og igen

´Driving Home for Christmas´ af Chris Rea, er Julesangen som jeg hører igen og igen.


Ud over at det er en dejlig sang, er grunden til at det er julesangen, at jeg kørte hjem fra arbejde engang den 24. december til familien, til julemiddagen.

Og så spillede de denne sang og siden, har jeg altid tænkt når jeg hører den: Det var den sang, jeg hørte da jeg kørte sent hjem fra arbejde juleaftensdag.
Jeg bliver helt varm om hjertet og tænker på min familie.

Har du også en julesang, som betyder noget for dig?

søndag den 1. december 2013

Det' sørme - det' sandt - de'cember

Og første søndag i advent.
 
Og nu venter vi på børnebørnene, som der har givet os en adventskalender, som vi først må åbne, når de kommer... (Vi har nu også en lille ting til dem).

 
December er en skøn tid med hygge og samvær med familien...
- Og så er der kun små 4 uger til dagene bliver længere... Ja, jeg synes det er mørkt lidt efter jeg kommer hjem fra arbejde....

 Vores fine adventskalender, som venter på søndagene i advent.
Så kan de godt komme... For Mormor og Morfar er stået tidlig op for at bage birkes til adventshygge.

God december til jer. 

fredag den 4. oktober 2013

Den sidste høst

Af nogle af de sidste grønne tomater og en stor, kedelig squash kan man fremstille verden bedste gourmet-remoulade.


Remoulade-syltetøjet kan spises, som der er, men det bliver endnu bedre når det bliver blandet op med en passende mængde mayonnaise eller cremefraiche (Slankeudgaven).


Remouladepure

1,5 kg squash uden kerner
1 kg grønne tomater
600 g løg, pillede
En håndfuld salt

Køres gennem kødhakkeren. Salt drysses på og røres i.
Trækker ca. 1 time, hvorefter det sies.
Vandet kasseres.

½ l vand
1,5 dl eddike

Mosen koges i ca. 20 minutter med vand og eddike.
Hvorefter det sies igen.
Vandet kasseres.

7,5 dl eddike
750 g sukker
ca. 40-50 g sennepspulver
3 tsk. karry
Jævning af 150 g mel og lidt vand

Alt koges sammen med mosen, i 20 minutter, under omrøring.
Smag evt. med lidt salt.

Remouladepure hældes på skoldede glas og der sættes låg på.
Når pureen er kold, stilles den køligt, gerne i køleskabet.

Remouladepureen blandes op med enten mayonnaise eller cremefraiche....

Jeg glæder mig til det er blevet kold......
Roastbeef med hjemmelavet remoulade... Mums.


onsdag den 2. oktober 2013

Perler fra haven

Ja... Det var første tanke, da jeg lukkede et par pralbønner op.


Smukke pinke bønner med lilla aftegninger. De er da smukke.

Her hænger pralbønner lige til at plukke
Så nu støvsuger jeg nettet, for at finde ud af hvordan de skal bruges.


-Men jeg tror, børnebørnene skal lave perlekæder af dem og hvad vi lige finder på.

En skam de skifter farve, når de tørre...

God dag til jer.

mandag den 30. september 2013

Æblemand, kom indenfor...

Æblemand kom indenfor. har du nogle æbler med til mig i dag???? Lyder en dejlig og glad børnesang.

Vi har et æbletræ i haven. (Ville ønske nogle flere) som i år har givet masser af æbler. Skønt!



Nu ligger de trygt og godt i mandens hjemmelavede æblekasser.


Æblerne skal ligge med stilken opad, sådan at de ikke får stress. (Har vi læst et sted)


Nu kommer kasserne op i skuret og de nedfaldne æbler skal koges i mos, til fryseren.

Håber I har haft ligeså mange, skønne æbler som os:-)

fredag den 27. september 2013

Same procedure as last year

Fast procedure hvert efterår... Hjemmestrikkede sokker.
 
I år blev det bl.a. i dette fine garn...
 
 
Først til børnebørnene og datteren....
 
Ja. Gik lige tom for garn, så...... må af sted efter noget mere.
 
Strikker I sokker?????

onsdag den 25. september 2013

Nyder efterårets høst

Elsker de små stunder med dejlig efterårsvejr.
Så går jeg rundt og nyder de lækker frugter og bær i haven.
De mest fantastiske hindbær.... Dejlig søde og store, lige til at putte i munden.....

 
Lidt syrlige efterårsæbler, lige til at plukke, eller en frisk æblekage, af revne æbler med makroner og lækker, kold flødeskum... (Ikke et ord om de nye kostråd!)


Og så lige lidt fra drivhuset......

Alt skal nydes..... Inden frøken frost kommer forbi......

mandag den 23. september 2013

Sommerens tomater på glas

Det smager jo vildt godt! Sagde datteren. Lidt a la salsa. Om den hjemmelavede tomatketchup.

- Det bliver man da afhængig af! Så det kommer du til at lave igen. Sagde hun.


- Og det har jeg så lavet igen.

Et kilo gode San Marzano tomater bliver forvandlet til knap 1 liter tomatketchup.

Hvis du skulle have fået lyst til at lave en hurtig omgang ketchup.... JA. Så er det bare at komme i gang. Lige nu er der billige tomater til salg, hvis du ikke har nogle i drivhuset.

 Tomatketchup

1 kg røde tomater, i grove stykker
1 rød peberfrugt, i grove stykker
100 g løg, i grove stykker
½ dl hvid balsamico
50 g brun farin
5 g karry
4-5 bagte hvidløg uden skal, (Jeg bager hvidløg i ovnen, når jeg bager brød mm. Vend hvidløgfedene med skallen i lidt olie og bag dem i ca. 30 minutter)

Kom alle ingredienserne i en gryde og lad blandingen simrer i 1½-2 timer.

Blend ketchuppen, og smag den evt. til med lidt salt.

Kom ketchuppen på skoldede glas og sæt skoldede låg på.

Køles af og gemmes i kølskabet....

Hvor lang tid ketchuppen kan holde??? Det ved jeg ikke. Vi spiste den i løbet af et par uger.

Originalopskriften er fra bog: "Omtanke i store gryder" af Kristina Kristensen 

Og nej det er ikke San Marzano tomater, som ligger ved siden af.
Det er ganske almindelige cherrytomater direkte fra drivhuset

Og jeg har fremtidssikret mig!!!
 
Jeg har frossen tomaterne ned i poser af 1 kg.....
 
Så er det bare at komme an..... 
 
- For Mor her, koger da bare noget nyt! 
 
God dag til jer:-)

fredag den 20. september 2013

Værsgo. Så er der serveret...

Først nyder vi solsikkerne....

 
 
Så visner de...
 
Og hovederne bliver klippet af...
 
Vi lægger de afklippede solsikkehoveder på græsplænen, så kan fuglene bare spise løs....
 
Bæredygtighed eller snusfornuft.... Jeg tror fuglene er ligeglade, men bare nyder dem.
 
God dag til jer.

torsdag den 19. september 2013

Nye danske kartofler til jul

Ja.... Det står der altså i månedsbladet fra Nykredit.

Først snakkede vi om det kunne da være sjovt med nye kartofler og brunede kartofler til anden....

Men nu er det altså alvor......

Små økologiske kartofler ligger i en papirspose i køleskabet og skal ligge der en uges tid.

Derefter skal kartoflerne i en åben æggebakke med øjnene opad og stilles lyst. Så skulle de gerne spire efter en uges tid...

Kartofler skal lægges i store beholder der er 60-70 cm høje. (Heldigt at vi købte nogle kartoffelspande i foråret) Start med at lægge et drænlag af lega eller småsten, derefter 2-30 cm kompostjord, læg 3 kartofler i hver potte med øjnene opad. dæk med 5-10 cm kompostjord og vand godt.
Når kartoflerne spirer dækkes med yderlig jord.


Kartoflerne trives bedst udendørs, men ved tegn på frost, skal de tages ind. Så kan de jo evt. stå lyst i drivhuset.
Kartoflerne gror bedst ved temperaturer over 8 grader, så på et tidspunkt skal spandene ind i udestuen...

Hvis kartoflerne når at visne inden jul, skal man bare lade dem ligge i jorden, indtil de skal bruges.

Håber det lykkes...... Krydser fingre.

God dag til jer.

mandag den 9. september 2013

Hvor kommer det fra???

Altså ukrudtet.....

Vi har ikke lige været i haven et par uger..... Og så kiggede jeg rundt i torsdag og så masser af ukrudt...
Så weekenden stod på havearbejde.... Heldigvis i et dejligt sensommervejr.

Belønning var at sidde i haven søndag eftermiddag og nyde haven og bage vafler....
Mummmmms de var gode....

Nu kalder mandagen med regnvejr og vi nyder det med stearinlys, mens aftens suppe simrer...

onsdag den 4. september 2013

Surprise

Hov..... Hvad er det lige??????
 
Det ligner en stige.......


Det er en stige.....
Skulle man lige kravle op ad den???
Neej.... En hule....
Wouuuw en udsigt... Kuk kuk er der nogen???
Ja... Der hænger da en dinosaurs.
Og et par ugler....
Måske er det et fængsel....

Det er da legehusets hems.... Med hyggemadrasser, puder, tæpper og bøger.

Her sidder vi sammen med børnebørnene og læser og spiser kiks.... Mens vi holder øje med hvem der går rundt i haven.

lørdag den 31. august 2013

Mere legehus

Et tæppe måtte der til i legehuset. Egentlig skulle der efter opskriften have været et hoved, forben og bagben på tæppet... Men... Det er da lige til at gå og falde over......
Så det blev altså ikke til den skildpadde, som jeg sigtede efter..

 Opskriften er herfra.

Her er et lille kig i et af hjørnerne.... Et par foldede diamanter og en hæklet klokkestreng...
Denne hæklede klokkestreng har jeg kigget på mange gange og overvejet hvor jeg lige skulle hænge den. - Og selvfølgelig skal den da hænge i legehuset.

 
 
Bellisfrøet på 3 år har lavet disse kunstværker til legehuset. Vi synes, at er rigtigt dejligt med sådanne skønne hjemmelavede mesterværker til legehuset.


Og selvfølgelig skulle der en sættekasse til.... Knagene har ligget i en skuffe nogle år og her i legehuset, kom de til ret.....

Hold da op hvor er det svært at fotografere i et gult hus..... Det ser helt vildt underligt ud....

God lørdag aften til jer.

mandag den 26. august 2013

Legehusets køkken

Hvad er et hjem uden køkken???

Skabet er et gammelt garderobeskab fra en vuggestue, som er blev malet og der er kommet en bordplade på.
Tallerkenrækken fandt vi på loftet. Det smukke fad er fra en genbrugsbutik.

Jeg har hæklet hyldeborter til tallerkenrækken. jeg hæklede først nogle i nogle skrappe farver og fandt så ud af. - Det er ikke lige mig.

 
 Et nærmere kig på hyldeborten. Opskriften findes her.
 
 
Hæklet legemad. Ja. det er jeg efterhånden øvet i. Bellisfrøet fik et legekøkken, da hun blev 1 år med masser af hæklet legemad.


De hæklede blommer bagved er efter Heidis opskrift. Græskaret, tomat- og agurkeskiverne er jeg blev inspireret til af billeder på nettet.

I Ikeagryden ligger et hæklet blomkål, som jeg hæklede efter en amerikansk opskrift men hvor jeg fandt den.... Aner det ikke. Grydelapperne er hæklet efter inspiration fra Esty.

Vandhanen har manden i huset drejet i træ og selvfølgelig er der da vand indlagt...

 OKAY... Manden har drejet vandhanen men NEJ vi har ikke et legehus med indlagt vand;-)

Flere billeder følger.....

God dag til jer.

søndag den 25. august 2013

Velkommen

Sommeren er fløjet af sted, ferie er over og vi er i fuld gang igen.

Vi har haft to fester i haven efter ferien, svigersønnens 30 års fødselsdag og Silkepigens barnedåb.
- Og i tirsdags fik manden i huset en knæprotese.... Jo. Vi keder os ikke.

Børnebørnene har hygget sig i Mormor og Morfars legehus, hele sommeren og der kommer mere flere og flere ting i huset.

Vi har bygget huset i løbet af foråret. Men det træk lidt tænder ud, da manden midt i det hele blev opereret i det ene knæ. (Det hvor der nu er blevet opereret en knæprotese ind).

Vi havde egentligt bestemt os, for at købe en færdig model, for at det skulle være nemt.
- Men så fandt vi nogle billige brædder, (tilbuddet var kun en uge) hurtigt fik vi lavet en råskitse, så vi kunne købe træet.
Og sådan gik det til at vi selv tegnede huset. På et tidspunkt tog det da også lidt overhånd. Manden fandt noget isolering på tilbud, så huset er isoleret i gulv, vægge og loft. Det krævede så der kom nogle brædder på væggene. Dem købte manden billigt på hans arbejde.

- Men der var tusind knaster i træet, så vi blev helt forvirret. Derfor kom der tapet på.
Vi fandt noget svanemærket maling, således at Bellisfrøet kunne være med til at male. Derfor blev huset gult indvendigt.
Det er Bellisfrøets ynglingsfarve.

Dugen er en, som min mor har broderet for mange år siden. Den har ligget i skuffen i mange år og samlet støv, så nu er den kommet i legehuset.

Der skulle da en postkasse til, vi snakkede om selv at lave en, men bestemte at det da aldrig kunne betale sig, før vi fik hængsler, træ og maling. Så var det vist bare billigere at købe en.
 
Selvfølgelig skal et hus kan låses og da børnebørnene er vilde med ugler, måtte der da en nøglering til med en ugle på.

Hov..... Jeg synes, døren har fået et par skrammer...... Må da vist lige ud med malingen en gang :-)

 I morgen er i velkomne til at kigge med i legekøkkenet.

God søndag til jer.....