onsdag den 30. november 2011

Nissedør bliver til…

Morfar har været i gang med en hemmelighed… En nissedør, som julenissen skal bruge når han kommer med kalendergaver.
Ideen udsprang af at vores datter og svigersøn bor til leje og der bor en familie til leje ovenpå. Så der kunne nissen ikke bo.
- Så var det at jeg så denne nissedør hos Mia. Det er en god ide blev alle enig om….. Morfar har så været i gang med finer, høvl og sandpapir og i aften skal den sættes op. Så nissen flytter ind i nat.

Færdig nissedør. Tror nissen kigger gennem nøglehullet

 



-  og så er vi klar til december…

tirsdag den 29. november 2011

Nyder livet

Jeg er verdens heldigste mormor.
Bellisfrøet på 20 måneder ringer for at sige: Mormor….
Så kan jeg da kun være den heldigste i verden og tænk der kommer en pige mere til marts.

Nå…. Jeg skal lige downloade den nye med Tim Christensen, for den er vildt god..

God dag til jer J

onsdag den 23. november 2011

2. julefrokost i år

Hu hej hvor det går....
I dag har jeg været til julefrokost for 2. gang i år. (3. gang hvis jeg tæller den med i januar). Sammen med nogle kollegaer i Herning. Vi piger hyggede os her i eftermiddag med den lille julefrokost. Nej hvor vi snakker….. Vi skulle nu også lige afholde et lille arbejdsmøde.

- I lørdags var vi inde og se Ørkens Sønner og ude at spise bagefter, som julefrokost på min mands arbejde. Ørkens Sønner var rigtig grinagtig. Selv om de en gang imellem er lidt for vulgær efter min smag. 2. akt var bedst blev min mand og jeg enig om.

Nu er det mørkt... Så savner jeg sommeren og haven... Og havestolene, hvor vi sad og nød en kop kaffe over en god snak.
Tror ikke jeg skal have aftensmad i dag…

God aften til dig

Hanne J

mandag den 21. november 2011

En ommer

Vores barnebarn, Bellisfrøet, skulle have nye bukser og da hun er vokset ud af mønstret og jeg vil lave nogle andre. Ja… så måtte et nyt mønstre til.
Jeg fandt et hos Stof2000, som jeg synes godt om. Bellisfrøet blev målt og jeg fandt frem til at om livet var det en størrelse og længden et nummer større.
Så det var lige at gå til.
Så jeg klippede og syede dem i søndag eftermiddag. Kørte hen til Bellisfrøet for et nyt mønstre skal lige passes til i længden.
- Men det passede ikke. De er simpelthen for store i livet og sad som et par hiphopbukser.  3 gange øv, der er både for- og baglommer på, så de tog faktisk lang tid at lave.
Nå… Men jeg må på hesten igen og lave dem et par nummer mindre i livet….


Ind imellem har jeg hygget mig med at hækle nogle små overfrakker til et par glasstader.  Det lykkes J

onsdag den 16. november 2011

Lej et juletræ

Hva´ ??? – Jo, på Bording Savværk kan man købe et grantræ/juletræ for 170 kr. afleverer det tilbage inden den 31. december og få et tilgodebevis. Det er da smart.

- Men nu har vi jo et plastiktræ. Hos os bruger vi ikke frisk gran pga datterens allergi. Til at begynde med var det lidt svært. Ingen juletræ og juledekorationer med gran. Vi har et plastiktræ og nogle grene af plastik som vi bruger.
Det giver dog også nogle fordele, træet kan står hele december uden at drysse gemmes og findes frem året efter.  
- Det er rigtigt sjovt at fortælle folk, vi har et plastiktræ… De bliver lidt underlige, og det er der vel ikke noget at sige til, når folk ved at vi spiser meget økologisk og går meget op i parabener, farvestoffer og gerne vil vide hvad vi stopper i munden.

Vi overvejer at ”leje” et grantræ til terrassen, så kan det står derude og lyse i den mørke tid. For det er jo gratis, ik´???

tirsdag den 15. november 2011

100 år

Vi har en kat, en gammel kat. Vi har haft den i tyve år her i begyndelsen af december. Jeg fandt et sted, hvor der stod af 20 katteår svarer til 100 menneskeår. Så en er en gammel dame.
Trille, som hun hedder, elsker rejer. Nytårsaften kan rejer altid få hende frem, hun gemmer sig under vores seng. Tun er også en af favoritterne. Når jeg åbner en dåse, kommer hun farende også helt oppe fra den modsatte ende af huset. Om det er lyden af dåsen eller lugten som tiltrækker hende, ved jeg i grunden ikke. Men hun kommer ikke når det er en dåse tomater, så det er nok lugten.

Tager lige en lur i solen
Der er lidt hund i katten. Når vi fløjter et par gange ud af døren kommer hun. Og så er hun begyndt at tigge, når vi spiser. Jeg synes godt at hun måtte få lidt godbidder, hun er jo en gammel kat og lever vel ikke evigt. – Og det har stået på et par år nu.

Trille ved godt, at hun ikke må ligge i sofaen. – Men hvad vi mennesker ikke ser når vi sover eller er på arbejde, ja det har vi vel ikke ondt af. Så er vi på toilet om natten eller når hun hører nøglen i yderdøren, hopper hun ned og ser noget så uskyldig ud.

Sygepasser er Trille også. Når vores datter var syg, da hun boede hjemme, sad katten ved siden af sofaen og passede på hende. Det samme gælder for vores barnebarn på 1½ år. – Jo, der bliver passet på os.

Så vi skal vel holde 100 års fødselsdag i december med tun og rejer.

søndag den 13. november 2011

Julehjerter

Et eller andet sted på nettet har jeg set et filthjerte med svampe.
- Det vil jeg også have. Så gik i gang med at tegne et hjerte, ikke svært. Så var det svampenes tur. Jeg er altså ikke godt til at tegne. Saksen klippede dem til.


Og så var det bare at gå i gang.
Den første var et gråt hjerte.  – Det duer ikke, men brun med fluesvampe, synes jeg ser fint ud.


Nu hænger der et par stykker på køkkenknagen.  Måske skulle jeg prøve noget andet end svampe. Men hvad???

God søndag til alle.

lørdag den 12. november 2011

Pebernødder

Det var nu ikke mening at jeg skulle bage pebernødder i dag. Men i formiddags var vi i Fakta, hvor vi fandt nogle rigtig fine glas og de kaldte på pebernødder. Mente min mand. Så jeg bagte en lille portion, som vi så kan hygge os med.


I får lige min version af pebernødder, vi synes de smelter på tungen.
Pebernødder
Pebernødderne må gerne være små, på størrelse med en hasselnød,
så kan de være på 2-3 bageplader.

Til ca. 150 pebernødder                       
3 klumper á 50 stk.                               
125 g smør                                            
80 g sukker                                           
40 g sirup                                              
½ æg                                                     
180 g hvedemel                                    
1 tsk. natron                                         
1 tsk. ingefær                                       
1½ tsk. stødt kanel                               
Evt. smuttede mandelsplinter

Rør smørret luftigt med sukker og sirup. Bland et halve, sammenpiskede æg i. Bland melet godt med natron og krydderierne, og rør det i til sidst.
Ælt dejen sammen
Del dejen i kugler á 30 g. Rulles i pølser som skæres i 10 stykker.
De kan evt. trilles i  små kugler, som sættes ganske tæt på en bageplade med bagepapir. (50 stk. på en alm. Bageplade).

Tryk evt. en lille mandelflis ned i hver lillebitte kage.
Bages midt i ovnen ved 160 grader i ca. 15 minutter. (Varmluft 155 grader i ca. 10 minutter). Lad nødderne afkøle på pladen.

torsdag den 10. november 2011

Hundekoldt

Synes godt nok det er råkoldt…. Så jeg kom til at tænke på nytårsdag 2011 hvor vi var i Hvide Sande og gå en tur. Is på vandet og storm… Ja… Det stormer ikke og frosten bider ikke… Hvad piver jeg i grunden for???
– Men jeg fryser altså i dag og har lidt ondt i halsen. Så måske er det derfor.


I aften skal vi hygge hos min Far hvor vi skal spise langtidsstegt and, brunede kartofler, rødkål, halve æbler med gele og god sauce. Til dessert skal vi have ris ala mande. Og alt er hjemmelavet. Mumms…
Mortens aften er vel førjul uden gaver.
- Det bliver nok hyggeligt.
God Mortens aften til jer.

onsdag den 9. november 2011

Balsamico

Så kom turen til køkkenhylden… Jeg har 5 balsamico´er fandt jeg ud af. Det er da vildt… Men jeg bruger dem i grunden til mange ting.
Lidt i tomatsauce. Til varm kartoffelsalat. Olie-eddike dressing og marinader. Som smagsforstærker.  I æblemarmelade. Kogt ind til glace. Løgmarmelade.
Den bedste er en speciel balsam vinegar fra Tyskland. Den er rigtig god sammen med valnøddeolie. Den er helt fantastisk til olie-eddike dressinger. 2 dl koster 60 kr. så det er ikke hver dag den bliver brugt.
I morgen hedder det vist køkkenskabe...

tirsdag den 8. november 2011

Afrimning

Fryseren kalder… ”Jeg har is op ad siderne og at du skal kigger mig efter”…
-  Jeg hader at afrime fryseren. Hvorfor ved jeg ikke. Det tager jo ikke ret lang tid.
Tømme den. Starte føntørreren  og skrabe lidt is efterhånden. En spand sæbevand og en klud til at vaske af med. Et viskestykke og vupti er den ren.
Noter ned hvad der i grunden er i fryseren og hvad der hurtigt skal bruges.
En god halv times arbejde. Men jeg hader det.
-   Men nu er det overstået. Så er fryseren klar til at blive fyldt op med hjemmebagte flutes og birkes.
 God aften til jer.

søndag den 6. november 2011

Julestemning

Vi var på juleudstilling på Neder Kjærsholm i eftermiddags. Det er bare så fint og man får bare lyst til at det skal blive jul.
Der er dekoreret så det er en fryd. Der er dækket juleborde, og her mangler intet. Nisser, glas, hjorte, engle, sne, lys, træpynt, alt hvad hjertet begærer.
Billederne er lånt fra deres hjemmeside, da man ikke må fotografere indendørs.
Er bare så inspireret.




Det er et farlig sted.... For pengepungen..... ;-)


lørdag den 5. november 2011

Skallerund sø

Dagen startede med friskbagte boller sammen med vores datter, svigersøn og datterdatter. Hyggeligt.
Efter morgenmaden tog vi en vandretur rundt om Skallerund Sø. Der er så kønt. Og det tager ikke så lang tid at gå rundt om søen. Der er vel 2-3 km rundt. Hvorimod Bølling Sø tager 2-3 timer.
- Det er nu rart med et par søer i baghaven. Så kan vi hurtigt komme ud i naturen og få både frisk luft og lidt motion.
Her har I nogle billeder fra formiddagsturen.
Udsigt over Skallerund Sø
Klosterlund museum
Udsigt over søen
Vi fandt et par træer som ser nærmest menneskelig ud... De har da næser og med lidt fantasi....  kan det da godt ligne.


Så nu kan vi vel godt tillade os at spise en chokolademuffins..