mandag den 1. august 2011

Kæmpesandkasse

Et par dage i sommerhus, når vejret er godt er ikke at kimse af. Vi boede i Søndervig hos mandens familie, som vi bare hyggede os sammen med.
Frokost den ene dag var friskstegte rødspættefileter og fiskefrikadeller, som vi spiste ved Tyskerhavnen i Hvide Sande. Rigtig hyggelig med udsigt over Ringkøbing Fjord.


Sandskulpturfestival  i Søndervig er et besøg værd. - Det er imponerede hvad de har lavet i sand. Årets tema er "Romerriget og dets herskere". Der er blandt andet 2 skulpturvægge med de fineste ”udskæringer”.  Fine små detaljer, f. eks i et vindue sidder en lille hund og kigger ud.


Manden og jeg sad og så solnedgangen over Vesterhavet. Hyggeligt at sidde der og holde i hånd mens solen forsvandt i horisonten.



En køretur til Dollerup Bakker er det også blevet til. Hvor er der smukt. Har ingen billeder, det skal opleves.
Kaffe og en lille kage nød vi ved nogle border og bænke i haven ved Hald hovedgård.
Og så begyndte det at dryppe… Men skidt, vi sad under et par store træer i ly. Mens alle andre besøgende skyndte sig i deres biler, drak vi kaffen færdige og havde det meget sjovt.

Vi nåede lige over i bilen, før regnen væltede ned. Heldigt…… Ja, det har man vel lov til at være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.