mandag den 5. januar 2015

Svinkeærinder

Jeg er ved at hækle en uro til barselsgave.
- Men der er hundred andre ting som er sjovere at hækle…

I weekenden blev det til en hæklet kalkpose til min svigersøn. Han boulder. Dvs. han klatrer rundt uden sele mest på nogen specielle klatrevægge som er lavet med klatregreb til bouldering. Hvis du vil vide mere om bouldering så har du mulighed for at læse her.


Kalkposen klar til afrejse
Fint lyserødt foer.... Jamen det var lige det flece jeg havde :-)
Så det er hækling med forhindringer og nu er drengen altså blev født, så jeg skal tilbage til min uro igen. Men det var sjovt at hækle kalkposen, jeg fandt opskriften hos ”Nørkletøserne”.

Og så er der også gang i en hæklet slange til Silkepigen. Jo, der er gang i hæklenålen, selv om den tager nogle svinkeærinder.

fredag den 26. december 2014

Et minde

Min Far sov stille ind midt i december på Anker Fjord hospice. 

Hospicet virkede som et fredfyldt sted med masser af omsorg og tid til at passe min kære Far. Her fik han 14 dage, hvor vi besøgte ham rigtig meget. Vi viste, at han havde ganske kort tid tilbage, så det var skønt at vi bare kunne besøge ham uden at tænke på noget praktisk.

Min søster og jeg havde fået penge af Far til at købe julegaver til hver vores familier og det var nu lidt mærkeligt at få en gave fra Far juleaften, når han nu ikke var her mere.


Jeg havde købt en stjerne fra Georg Jensen i sølv, for så vil jeg tænke på min Far, hver gang jeg finder den frem til jul mange år frem.

- Men jeg tænkt mange gange på ham de 11 dage, hvor han har været gået bort. Den anden dag tog jeg min mobil med op i stuen, (da jeg skulle have en kop kaffe) for Far plejede at ringe ved den tid... Hvorpå jeg kom i tanke om... Nej.. Det skete nok ikke.

Vores børnebørn fik også en julegave af Oldefar, Svend, som de kaldte ham. Pigerne sagde: Tak, Oldefar, Svend, du er i vores hjerter. Ja, da fik jeg en tåre i øjenkrogen.

Far fik en smuk bisættelse fra den lokale kirke. Min søster og jeg havde valgt en kistepynt ved bedemanden, men den var vi simpelthen nød til at ændre, da vi skulle bestille kranse. For her så vi et billed af en kistepynt, som det bare skulle være den vores Fars kiste skulle pyntes med.

Kistepynten som Rex Blomster havde lavet
Jeg kommer til at savne min kære Far.

søndag den 30. november 2014

Shhh. Det er hemmeligt....

Jeg har strikket nisser til børnebørnene.

- Det tog noget længere tid, end jeg lige regnede med. Men nu er de færdige til adventsgaver.


Som sædvanlig er jeg god til at starte på noget og inden jeg er helt færdig, skal jeg bare tage mig sammen. Men nu er de klare til adventsgaver.

Jeg håber, at pigerne vil lege med nisserne og hvem ved, måske strikker jeg lidt mere tøj til dem..

På opskriften ser nisserne så glade ud og det synes jeg var så fint, så mine nisser skulle også være glade. Og håret, ja det er jeg nu ikke god til... Men det gik da nogenlunde.
 
 
 
I opskriften hedder nisserene: Knas og Trille og opskriften findes her.

Ihhh. Hvor jeg glæder mig til at give pigerne nisserne.



tirsdag den 28. oktober 2014

Lidt sødt til kaffen

Har lyst til kokos.....
Elsker kokos.... Kokosmakroner, rabarber crumble, chokolade kage med guf, drømmekage med et ekstra tykt lag kokos...

Men det blev til koksmakroner....


Jeg fandt min fødselsdagsgave frem ( Jeg fik bogen "Den økologiske bager" af mine kollegaer) for at finde den opskrift på kokosmakroner som jeg ville bage denne gang.

Kokosmakroner

250 g fint kokosmel
250 g rørsukker
150 g æggehvider

100 g mørk chokolade

Rør kokosmel og rørsukker sammen, tilsæt æggehviderne, og rør massen godt sammen. Kom massen i en sprøjtepose, og sprøjt ca. 10 små fine kokosmakroner ud på en bageplade med bagepapir. Du kan nu også sætte toppene på pladen med en stor ske.

Bag toppene ved 225 grader i 8-12 minutter, til der er let gyldne. Flyt dem over på en bagerist, og lad dem køle helt af.

Temperer chokoladen, og dyp toppene i chokoladen.

Mums... Hvor de smager godt til en lille kop kaffe.

God dag til alle.

søndag den 20. juli 2014