torsdag den 18. juli 2013

Sommerdessert

Vi har sommerferie og jeg nyder at have tid til at bage og pusle om maden.
- Ikke at vi får kedeligt til dagligt. Men det er sjældent jeg laver dessert og bager kager.

I søndags fik vi denne dessert, ananasbund med jordbær og en dejlig cremesauce til.
Mummmms. Den var lækkert.
Desserten er nu også nem og god hvis man skal have gæster og gerne vil hygge om dem.

Ananasbunden kan bages dagen før og ligesådan cremesaucen (Cremesaucen skal pakkes godt ind, sådan at den ikke tager smag fra andre gode ting i køleskabet).
-Så er desserten nem at anrette.
Lige til at spise...
Elsker jordbær.....
Så er det bare at kalde på manden....

Ananasbund med jordbær og cremesauce
8 pers.

Ananasbund:
250 g blødt smør
250 g rørsukker
2 store æg
300 g hvedemel
2½ tsk. bagepulver
1 ds. ananasmos (440 g) eller 1 ds. ananas som blendes groft.
Cremesauce:
1/4 l sødmælk
1 stang vanilje
3 æggeblommer, gerne pasteuriserede
50 g sukker
Desuden:
½ kg jordbær
Citronmelisse

1. Tænd ovnen på 175 grader.
Rør smør og sukker godt sammen.
Rør æggene i et ad gangen, rør til det er helt massen er hel hvidt.
Vend bagepulver i melet og sigt det i dejen, rør ganske forsigtig og vend ananasmosen i.
Kom bagepapir i en bradepande ca. 30x35 cm, og kom dejen i og fordel den jævnt rundt.
Bag bunden midt i ovnen, ca. 40 min. Kernetemperaturen skal være 85 grader.

2. Skrab kornene ud af vaniljestangen. Kog mælken op med den tomme stang vanilje og lad det trække 10-15 minutter.
Pisk æggeblommerne med sukker  og vaniljekornene til en luftig masse.
Fjerne vaniljestangen fra mælken og varm den op igen.
Hæld det kogende mælk i æggemassen, under omrøring.
Hæld hele blandingen i gryden igen og varm cremen op under omrøring, til den tykner. Den skal ikke koge... Termometeret skal vise 80 grader.
Køl cremen hurtigt ned, i en skål, og sæt skålen i et koldt vandbad. Rør af og til. Sættes herefter i køleskabet.

3. Lige før serveringen skæres trekantede kager ud af ananasbunden.
Skær jordbærrene i skiver.
Kom lidt cremen i bunden af en tallerken, sæt et stykke kage på og pynt med jordbærrene og citronmelissen.

God sommerdag til jer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.