Jeg har hæklet legemad, mere om det senere. Og så var det jeg fik en ide.
Der skal der et husnummer til. Og selvfølgelig skulle det hækles.
Her er det færdige skilt, 69b, "b"et står for baghaven |
Jeg startede med at hækle tallene og bogstavet efter disse opskrifter. På den måde kunne jeg finde ud af hvor stor basispladen skulle være.
Herefter fandt jeg nogle hæklede blomster bl.a. hos Garnstudio.
Den hæklede mariehøne fandt jeg her.
Efter jeg havde hæklet de forskellige dele, fandt jeg ud af at skiltet skulle være ovalt.
Jeg startede med at hækle 25 lm (luftmaske) op og startede i 2. lm fra starten med at hækle fm (fastmaske) hele vejen tilbage, dog i den sidste lm hæklede jeg 3 fm og i stedet for at vende arbejde hæklede jeg videre i bagsiden af fastmaskerne. Og her hæklede jeg også 23fm indtil den sidste, hvor jeg hæklede 3 fm.
2. omgang. Her hæklede jeg fm i alle fm, dog i de 3 fm i begge ender hæklede jeg 2 fm i hver fm(gentages 3 gange) i enderne.
3. omgang. Fm i alle fastmasker, i begge enderne hækles 1 fm, 2fm i næste den fm (gentages 3 gange)
4. omgang. Fm i alle fastmasker, i begge enderne hækles 2 fm, 2 fm i den næste fm (gentages 3 gange)
5 omgang. Her gentages siderne, I begge enderne hækles 3 fm, 2 fm i den næste fm (gentages 3 gange)
Sådan forsætter jeg i begge ender med at tage 3 fm ud, indtil det ovale har den størrelse, som jeg ønskede.
Kanten:
Skift farve. Sæt garnet fast, hækl *2 fm, 1 lm*gentages vejen rundt.
Herefter pressede jeg basisstykket og alle delene, fik manden til at save et ovalt stykke træ til, (husk hullet til ophæng) malede det i grundfarven.
Da det var tørt, tog jeg limpistolen og limede først basisstykket på. Herefter limede jeg tal og blomster på.
Her er den hæklede bund som jeg limmede blomster på. |
God sommerdag til jer.
Hvor er det sødt- dér inspirerede du lige mig til at gøre noget mere ved Frederikkes legehus. det skriger da bare af kolonihavehus og sommer. Knus Heidi
SvarSlet