Jeg bagte denne julekrans til en søndag i advent, hvor børnebørnene kom på besøg. Og de skal have noget sund, men også julet.... Så jeg lavede denne krans til os.
- Og så bagte jeg 6 af dem til julefesten i vuggestuen, hvor vi bruger et minimum af sukker.
Husk at starte dagen før med at stille dadlerne i blød.
Tror jeg hoppede lidt, da jeg tog billedet, det er lidt utydeligt |
Julekrans
Dagen før:150 g tørrede dadler
1,5 dl æblemosten (æblejuice kan bruges)
Dej:
50 g smør
250 g hvedemel
25 g gær
1½ dl mælk
1 æg
Fyld:
50 g tørrede tranebær
50 g valnødder, hakkede
35 g mel
90 g smør
100 g marcipan, revet
Til pensling:
Æg
Dagen før.
Hæld æblemosten over dadler og stil dem på køl.
Hak smørret ud i melet og rør gæren ud i mælken, Rør det i melblandingen.
Ælt dejen sammen og stil den til hævning i 1 time.
Hæld æblemosten fra dadlerne og blend dem sammen med smør og melet.
Rul dejen ud til en firkant på 25 x 40 cm på et meldrysset bord.
Fordel daddelmassen over og drys med tranebær, hakkede valnødder og reven marcipan.
Rul dejen sammen som en roulade på det lange led.
Flæk rouladen på langs, så rouladen kun hænger sammen i den ene ende. Sno de to dele sammen og form dem til en krans.
Sæt kransen på en bageplade med bagepapir. Jeg satte en stor røreskål over mens kransen hævede 45 minutter. Tænd ovnen på 200 grader, når halvdelen af hævetiden gået.
Pensl med æg.
Bag kransen i ca. 30 minutter.
Så mangler der bare kaffen..
Hej Hanne! den ser meget lækker ud, tror jeg må forsøge mig med den. Glædelig jul.
SvarSlet