Kulde, kulde, kulde….
Forår kom nu frem…..
I morges viste termometer i bilen MINUS 16 grader… Og bilen var bare kold, at kravle ind i.
-Men i løbet af dagen blev det jo næsten forår = minus 6-7 grader J
Så er det da oplagt at bage et lækkert brød til lidt pølse eller ost. Og noget varm kaffe.
Ukraniebrød
25 g gær
2 ½ dl vand
3 tsk. salt
2 ½ dl kærnemælk
½ dl olie
250 g sigtemel
450 g hvedemel
Lun vandet til det er lillefingervarmt, og rør gæren ud i den lune væske.
Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt igennem.
Stil den til hævning et lunt sted i 1½ time med et viskestykke over.
Slå dejen ned og form den til et stort, rundt brød.
Lad det efterhæve på en smurt, melstrøet plade i 20 minutter.
Drys brødet med mel og bag i 40 minutter ved 200 grader.
Afkøl på en bagerist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.