Vi har en kat, en gammel kat. Vi har haft den i tyve år her i begyndelsen af december. Jeg fandt et sted, hvor der stod af 20 katteår svarer til 100 menneskeår. Så en er en gammel dame.
Trille, som hun hedder, elsker rejer. Nytårsaften kan rejer altid få hende frem, hun gemmer sig under vores seng. Tun er også en af favoritterne. Når jeg åbner en dåse, kommer hun farende også helt oppe fra den modsatte ende af huset. Om det er lyden af dåsen eller lugten som tiltrækker hende, ved jeg i grunden ikke. Men hun kommer ikke når det er en dåse tomater, så det er nok lugten.
 |
| Tager lige en lur i solen |
Der er lidt hund i katten. Når vi fløjter et par gange ud af døren kommer hun. Og så er hun begyndt at tigge, når vi spiser. Jeg synes godt at hun måtte få lidt godbidder, hun er jo en gammel kat og lever vel ikke evigt. – Og det har stået på et par år nu.
Trille ved godt, at hun ikke må ligge i sofaen. – Men hvad vi mennesker ikke ser når vi sover eller er på arbejde, ja det har vi vel ikke ondt af. Så er vi på toilet om natten eller når hun hører nøglen i yderdøren, hopper hun ned og ser noget så uskyldig ud.
Sygepasser er Trille også. Når vores datter var syg, da hun boede hjemme, sad katten ved siden af sofaen og passede på hende. Det samme gælder for vores barnebarn på 1½ år. – Jo, der bliver passet på os.
Så vi skal vel holde 100 års fødselsdag i december med tun og rejer.
