mandag den 29. juni 2015

Kender du det??

At kæmpe med et skruelåg....
De her sirupslåg sidder bare så fast. Vrider og vrider.... Henter manden i huset og han åbner dem med vold og magt.


Men Jeg har ikke manden med på arbejde, hvor jeg har samme problem.

Men nu er det løst!!

Husholdningsfilm... Det var lige det der skulle til!


Læg et stykke film over glasset og skru låget på.

 
Så kan glasset lige hygge sig til næste gang jeg skal bruge det, om en uges tid, når jeg skal bage rugbrød igen.
 



Så nu kan jeg selv åbne.... Lige når det passer mig :-)

torsdag den 25. juni 2015

De tre små fisk, de svømmede rundt

For deres mor havde sagt, at svømning er sundt....

Nå.. Vi har nu flere fisk i vores havebassin.

Monsterfisk.. (Det hedder de altså her) Når de gaber, ser det voldsomt ud.. De var da meget søde og små, da børnebørnene fik dem for et par år siden.




Vi har også nogle orange. Det er ikke guldfisk... Jeg kan i grunden ikke huske hvad de hedder.


Et par af dem er efterhånden håndtamme og spiser af hånden.... Ellers er de bare meget sulten.

Vi har fem sorte fisk som spiser trådager, tror de hedder næbfisk. de bor på bunden og er ikke så nemme at få øje på.

Og hvor bor fiskene så???




De bor da i vores havebassin.

Vi har brugt foråret til at lave nyt vandfald. De gamle kunne ikke holde mere, da vi havde bygget det op på nogle rammer af træ. Nu har vi bygget det i lecablokke, så må det da kan holde.

Drivhuset er også flyttet, men det må i høre om en anden dag :-)

God dag til jer :-)

tirsdag den 23. juni 2015

Menu til Sankt Hans aften

Nyrøget økologisk laks er mums. Vi går og leger med at ryge laks. Lad mig bare sige: Næste gang skal vi sparer lidt på røgen.

Vi er så heldige at vores fiskehandler i Hvide Sande, importere økologiske laks fra Skotland. De er dyre, men er alle pengene værd.

Så vi skulle da prøve at varmrøge et par stykker laks…



Jeg lavede en kartoffelsalat til med sennep og krydderurter, som vi spiste til. Og da vi ikke lige have noget mayonnaise, måtte jeg selv lave en fra bunden af. En gang imellem går det galt og andre gange lykkes det for mig.

I dag lykkes det, også selv om æggeblommen og olien ikke havde samme temperatur.
 

 
- I må da hellere få opskriften på kartoffelsalaten.

Kartoffelsalat med sennep og dild

2 pers.

500 g nye kartofler
½ tsk. dijonsennep
1 æggeblomme
½ tsk. salt
2-3 spsk. rapsolie
1 spsk. hvidvinseddike
1 lille bundt dild

Skrub de nye kartofler og kog dem møre i ca- 20 minutter. Lad dem køle af.
Bland sennep og æggeblommer i en skål og pisk blandingen sej med lidt salt.
Tilsæt olien i en tynd stråle, mens der røres og smag herefter til med vineddike og tilsæt den hakkede dild.
Vend de afkølede kartofler i dressingen.

Kartoffelsalaten smager nu også godt til andre grillede menuer, da den er smagt til med sennep.

Måske en ide til Sankt Hans aften.....

søndag den 21. juni 2015

Kuk Kuk

Synes det er lidt svært at få hul på bloggen igen. Mange gange har jeg tænkt på, jeg skriver lige et indlæg… Men kommer bare ikke rigtig i gang igen.

Nu vil jeg hoppe på vognen igen.

I weekenden syede jeg dinosaurus leggings til børnebørnene.

 

I sommers (det er jo næsten et år siden) fik jeg en nye overlock og symaskine. De gamle maskiner var slidt op! Men min gamle symaskine købte jeg da jeg var 18 år, så den havde rundet de 30 år plus et par løse.  Så det blev en fin ny en.

- Hvad var det i grunden jeg skulle købe. Min gamle maskine havde nogle få pyntestiklinger, men jeg brugte dem sjældent. Så jeg blev vejledet til at købe en enkelt maskine, uden for meget dikkedar, som jeg alligevel ikke ville få brugt.

På min overlock havde jeg knækket undergriberen (Metaltræthed) og jeg ville i grunden gerne have haft den lavet. Men det var ikke muligt at finde reservedelene. Så jeg fik også en overlock.

Og så har jeg faktisk ikke syet noget hele efteråret. (brugte tiden på min far).

Nu skulle det være. Bare det at tråde den nye overlock. Ja, jeg var et fjols og kom til at trække en undertråd igennem uden at have bundet en ny tråd i. Frem med brugsanvisningen.

Men det lykkes!

Nu skal jeg bare arbejde lidt med trådspændingen på symaskine. Men det skal nok komme.
Og jeg ser fremad… Har købt stof til flere leggings.

 God uge til jer :-)