fredag den 28. juni 2013

10 kr.

På vejen hjem fra arbejde skulle jeg lige handle i den lokale DagliBrugs.

Og allerede på vejen ind, fandt jeg et par tilbud på både blomkål og nektariner og så på de her fine sommerblomster til 10 kr. pr. stk.


Vi har altid kaldt de her blomster for pink brudeslør,  og minsandten om det ikke også står på potten, når jeg nu kigger efter, eller Gypsy.Muralis på latin. -Men jeg tror nu jeg tager det danske navn. Det er da til at sige:-)


Cyphea hyssopifolia har vi også haft i krukker før. Den sidste, vi havde, blev meget smuk hen på sommeren, så disse blomster har noget at leve op til.... Men da havde jeg da vist også betalt 40 kr. pr. stk.

God fredag eftermiddag til jer.

onsdag den 5. juni 2013

Grundlovsdag

Skulle lige have overstået en formiddags arbejde og så havde jeg fri og kunne nyde familien og haven.

Elsker at gå og kigge på vores sneboldebusk, der er så mange fine blomster i...

Smukke duftende blomster
Busken står lige ved siden af terrassen
Dejlige blomster
 
Så skulle vi lige male legehuset inden i. Isabella har valgt den gule farve. Fordi som hun siger: Jeg elsker gul.
 
Og så må man male på væggen.....
 
Isabella har glædet sig til at hun skulle være med til at male væggene i en af hendes ynglingsfarver. Morfar, huset skal være gult! Og det blev så inde i legehuset.
- Og det er rigtig, det er tapet..... Og huset er isoleret.... Manden er vel uddannet tømrer. Og så skal der da træplader på væggene.... Men gud, hvor var der mange knaster i træet... så vi ville komme til at bruge flere liter knastlak...
- Så det blev tapet....

Nu skal der sættes fodlister og loftslister de næste par dage... Og så skal der laves en stige til hemsen... For der er da en hems som pigerne kan sove på.
- Jo... Det tog lidt overhånd, da manden og jeg skulle tegnede huset....

Der kommer nok nogle flere billeder af huset hen ad vejen.

God aften til jer:-)

lørdag den 1. juni 2013

Sommeren kommer altid på

Vores datters fødselsdag. Ja. Det har da været godt vejr den 1. juni i 25 år.

Da hun blev født for 26 år siden, var der dog en enkelt byge fra morgen af.... - Men siden har solen skinnet.

Vi har nydt dagen med at vække vores datter sammen med svigersønnen og børnebørnene.

Spist frokost i vores have sammen hele den nærmeste familie.

Jeg stod op midt i nat (-Ja. Sådan føles det) og kom en ungkvægculotte i ovnen ved 60 grader og så skulle den ellers være færdig ved frokosttid.
Sammen med stegen fik vi en tærte med bagte peberfrugter, salat med asparges, jordbær og et drys peber og en vandmelonssalat med feta.


Som dagens søde punktum fik vi en ostekage med rabarberkompot.



En hyggelig frokost sammen med familien, dejligt.

Vores datter med familie bor 5 minutter fra os, så vi er rigtig tit sammen. Rigtig tit vil sige: Vi skiftes til at lave aftensmad, op flere gange om ugen.

Hvis du har lyst til at lave verden nemmeste ostekage, ja, så er det måske denne opskrift du kunne bruge.

Ostekage med rabarberkompot eller solbærsyltetøj

½ pakke Digestives
110 g blødt smør

Fyld:
100 g flødeost
½ dl. flormelis
1 tsk. vanillesukker
2,5 dl piskefløde
Solbærsyltetøj eller rabarberkompot (rabarberkompotten må gerne være lidt syrlig, for at spille op til den sprøde kiksebund og den bløde ostecreme)

Knus kiksene og rør dem sammen med det bløde smør. Fordel massen i bunde af en tærte- eller springform .
Rør flødeosten med flormelis, pisk fløden og vend den forsigtigt i ostemassen. Bunden dækkes med denne massen, og kagen hviler i køleskabet et par timer eller natten over.
Inden serveringen lægges der rabarberkompotten eller solbærsyltetøj hen over.

Nu skal vi have en lille bid aftensmad lavet, ikke fordi vi er særlig sultne. Men lidt bliver vi vel om et par timer eller tre:-)

God sommeraften til jer.